1. Kortlæg den reelle AI-brug

Registrér systemer, indbyggede AI-funktioner, generative værktøjer, leverandører, data, brugere og berørte personer. Medtag også værktøjer, som teams har taget i brug uden en formel indkøbsproces.

2. Vurdér rollen og risikoen

Afklar om organisationen er udbyder, deployer, importør eller distributør, og vurder systemets funktion frem for leverandørens markedsføringsnavn. HR, adgang til tjenester og andre beslutninger om mennesker kræver særlig opmærksomhed.

3. Placér ansvar

Hver use case bør have en forretningsejer, en teknisk ejer og en tydelig vej til juridisk, sikkerhedsmæssig og menneskelig vurdering. En tværgående AI-styregruppe kan koordinere uden at fjerne ansvaret fra forretningen.

4. Etablér minimumskontroller

  • Godkendelse før nye værktøjer eller væsentlige ændringer.
  • Regler for data, adgang, logning og leverandører.
  • Menneskeligt tilsyn og mulighed for at tilsidesætte output.
  • Hændelses-, klage- og ændringshåndtering.

5. Gør AI-literacy rollebaseret

Ledelsen skal forstå ansvar og risikotolerance. Brugere skal kende begrænsninger, dataregler og eskalation. Tekniske teams skal kunne teste, overvåge og dokumentere systemerne.

Et godt første resultat: én ajourført AI-inventarliste, tydelige ejere, en prioriteret gap-liste og en 90-dages handlingsplan.

6. Dokumentér beslutninger — ikke kun systemer

Gem begrundelsen for klassifikation, godkendelser, test, leverandørvurdering og ændringer. Det gør styringen både mere auditérbar og mere anvendelig i hverdagen.

← Tilbage til indsigter